OP PÅ HESTEN IGEN. ELLER, OP AF SOFAEN IGEN.

Kæft, hvor er jeg træt af at skrive indlæg om sygdom, specielt noget så trivielt som galdesten. Nå, men siden sidst hvor jeg endnu engang havnede  på hospitalet med en galdesten der havde sat sig fast og givet mig betændelse i bugspytkirtlen, besluttede lægerne sig for at de hellere måtte få fjernet den der galdeblære.

Det gjorde de så om mandagen, og om fredagen røg jeg tilbage på sygehuset med en giga infektion, en masse feber og bare generel virkelig dårligdom. Siden da kom jeg på operationsbordet 3 gange, fik sat en totalt klammo maskine på maven der lød som en kaffemaskine der trængte til at blive afkalket som skulle suge (ja …suge …gennem et gennemsigtigt plastikrør!) det der betændelse ud.
Altså, når man i forvejen er ret kvalmeramt over det hele, så var det virkelig svært ikke at kaste op ud over det hele når man hele tiden skulle sidde og glo på indholdet i det der rør. I onsdags kom maskinen af efter at have siddet fast på min krop i 5 dage, og torsdag fik jeg lov til at komme hjem.
Og så gik mit hoved helt gak-gak.

Jeg havde slet ikke haft overskud til at tænke over tingene mens jeg var indlagt, der var jeg hele tiden i sådan et “Hvad-skal-der-så-ske-nu”-mode, og pludselig var der overskud til at tænke det hele igennem, og SÅ blev jeg bange. Bange for at det hele skulle ske igen, for det var sgu en lidt skræmmende oplevelse at opleve ens krop bare gå banans mens infektionstal og feber bare blev ved med at stige på trods af at lægerne gjorde alt hvad de kunne for at holde det nede, og kunne se på dem at nu var det ikke så spændende mere.
Jeg har vågnet flere gange om natten og taget min temperatur af skræk for at se at den var over det normale. Men i dag bestemte jeg mig for, at nu måtte det være nok. Jeg har angst-tudet over det længe nok, og hvis jeg bliver syg igen, så bliver jeg det også selvom jeg bekymrer mig hele tiden, og hvis jeg skal afsted igen, så kan jeg ligeså godt få det bedste ud af tiden indtil da. Så i dag stod jeg op, tog make up på, dækkede min blå/gule mave (der er fyldt med ar og sting og sår, SÅ pænt, altså!) med en tilpas luftig kjole (for seriøst.. hvad sker der for varmen?!?), tog til lægen og fik noget mod den kvalme der har plaget ligesiden jeg blev indlagt, handlet ind, lavet mad, gjort rent og arbejdet lidt. Godt nok i snegle-tempo, men stadig. Jeg gjorde det.
Så – selvom der bestemt var brug for at trække stikket og lige få hovedet med i hele forløbet, så er det også tid til at komme videre nu.

Så. Op af sofaen, ud med hundene og frem med tegnebrættet. Nu er jeg helt rask. Sådan er det bare. Hvem har noget kage?

 

One thought on “OP PÅ HESTEN IGEN. ELLER, OP AF SOFAEN IGEN.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *