EFTERÅRS-LISTEN

Selvom det ikke er rigtigt efterår endnu, så føles det alligevel lidt sådan efter en sommer der har været SÅ varm. Det er en hel befrielse at kunne være udenfor uden at føle at man langsomt var ved at brænde op. Som rødhåret med sart lys hud og fregner har solen hele min barndom været fjende #1, og selvom jeg som voksen sagtens kan tåle at være ude i solen, så bliver solen og jeg bare aldrig BFF’s.

De næste 4 måneder er helt klart min yndlingstid på året. September med det (forhåbentligt!) milde sensommer-vejr, oktober med vind og rusk (OMG, den bedste fornemmelse at gå ture med dyrene og så komme hjem til en varm kop kaffe foran brændeovnen), og fra start november går jeg altid direkte over i jule-mode og pynter op hører julemusik og glæder mig som et lille barn til juleaften.

Emily Salomon lavede sådan nogle lister for hvad hun ville lave hver måned, og dem begyndte jeg også at lave (dog blot i min kalender, ikke online). Jeg er liste-freak og at kunne krydse noget af på en liste giver mig stort set lige så meget fornøjelse som rent faktisk at gøre tingene. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det fungerede bedre for mig at inddele dem efter årstid, for hvis man nu har planlagt en masse udendørs og det regner en hel måned, så har man stadig nogle måneder til at indhente dem, haha.

I alle tilfælde, her er min efterårs-liste.

  • Gå lange ture med hundene på stranden.
  • Tage hul på den frokost-klub jeg har lavet med min veninde, Liv, der bor i København. Vi har aftalt at mødes den første lørdag hver anden måned i København og spise frokost sammen. Vi starter her på lørdag, og vi skiftes til at vælge hvor vi skal spise. Hun er et af de mennesker jeg savner mest (og får set mindst) siden jeg flyttede fra København og vi elsker begge mad, så det er win-win.
  • Bruge nogle af de hundredevis af æbler vi har i køkkenhaven til at bage en æblekage som min mor altid laver (i ved, den der slags sandkage med masser af æbler vendt i kanel ovenpå). Michael hader al kage med frugt, så jeg tænker at bage en halv med æbler ovenpå og en halv uden (han vil allerhelst bare have en halvtør sandkage, haha). Hvis den bliver vellykket skal jeg nok dele opskriften her, for den min mor laver er helt fantastisk.
  • Få flyttet vores soveværelse og sat det i stand.
  • Få læst denne her (reklamelink).  Jeg elskede den første og glæder mig til at komme videre i serien.
  • Bage boller en lørdag eller søndag morgen.
  • Få malet mit hjemmekontor.
  • Udnytte at min morfar nu er vores nabo og lave noget lækkert efterårs-mad til os alle tre og spise sammen. Jeg tænker simremad i laaaaange baner.
  • Lave noget efterårs-pynt. Jeg har samlet det her board på Pinterest med inspiration til formålet.
  • Mødes med mine veninder hernede og drikke kaffe på Kaffehuset.
  • Tage en tur i Tivoli til Halloween. Vi har været der før, og jeg synes simpelthen, at det er så hyggeligt. Næsten lige så hyggeligt som at være der til jul.
  • Blive bedre til handlettering. Jeg har for længst købt flere bøger til formålet, og glæder mig til at< komme lidt videre med denne her (reklamelink)

(de her lamper havde jeg i min lille butik, nu er planen at de skal op og hænge i vores nye soveværelse. De er fra IKEA)

(Østersø badet hvor vi går rigtigt mange ture med hundene)

(Super tilbud jeg fandt lige rundt om hjørnet sidste år)

(Så glad for at temperaturen nu er faldet lidt så hundene – og mig, haha – kan holde ud at være udenfor igen)

Hvad med jer andre? Har I nogle efterårstraditioner (eller nye ting I vil prøve)?

One thought on “EFTERÅRS-LISTEN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *