MÅNEDERNE DER GIK // DECEMBER & JANUAR

Nu nåede januar næsten også at gå, inden jeg fik sat mig ned og tænkt på hvad jeg dog lavede helt december, det er helt skørt, altså. Jeg tror at det er meget sundt at sætte sig og se tilbage på måneden der gik og huske på alle de gode ting man har lavet, for jeg tror tit man glemmer det mens man er i det, så det er faktisk helt vildt hyggeligt for mig at sidde og finde billeder på min telefon og tænke tilbage på de hyggelige tider der har været de sidste par måneder.

Både december og januar har været rigtigt travle på arbejdsfronten, dog uden at være stressende på nogen måde. Jeg elsker at have travlt. Jeg elsker at min lille virksomhed har nået et punkt hvor tingene kører og jeg får masser af spændende opgaver ind. Men selvom der har været travlt, så har jeg også hygget mig gevaldigt, både med arbejde og fritid. Jeg elsker december, og i år var ingen undtagelse. Jeg havde selv en stand på et enkelt julemarked i år, og der var MEGET travlt i min lille webshop op til jul, men det var så hyggeligt at sidde og pakke alle bestillingerne og tænke på, at der var nogen der skulle sidde og åbne dem som julegave. Jeg fik også tid til at tage en lille afstikker til Malmø med Liv, hvor vi drak kaffe og gik rundt og kiggede på juleting og brugte vildt lang tid i en fin boghandel.

Juleaften holdte jeg med min familie i Skælskør, og det var mega hyggeligt. Jeg blev hos mine forældre og sov til næste dag, hvorefter jeg kørte hjem og nød juledagene i fulde drag med Michael og hundene, og så tog vi en tur til København 2. juledag til julefrokost hos hans familie, og det var lige så hyggeligt som juleaften.

Nytårsaften foregik på sofaen, både fordi at Michael var syg, og fordi hundene er rædselslagne for alt fyrværkeriet. Det gør mig dog ikke det mindste. Vi spiste tidligt aftensmad og så så vi film på sofaen med lidt højere volumen end normalt, og det gjorde faktisk at der kun var en anelse panik lige omkring midnat i en times tid, og så faldt hundene til ro igen.

I år holdt jeg helt fri fra 22. december til den 2. januar, og det var faktisk vældigt rart ovenpå en meget travl december. Til gengæld gjorde det også at det kriblede i fingrene for at komme i gang med arbejdet, så det var faktisk lige så dejligt at starte op igen som det var at holde ferie.

I januar er det ikke blevet til det helt store på den sociale front, andet end til et par caféaftaler med nogle veninder, til gengæld har der været fuld skrue på arbejdet. Jeg har nu både min ugentlige stribe i Hendes Verden, min ugentilige stribe på Folketidende.dk, og så arbejder jeg pt. på at illustrere en bog for en anden forfatter, skrive og tegne min egen næste bog, et projekt for Lolland Kommune plus alle de små mindre opgaver der løbende kommer ind. Det vildeste der dog er sket på tegnefronten er, at jeg er blevet nomineret til en Claus Deleuran pris som Årets Bedste Danske Tegneserieforfatter og det kan min hjerne slet ikke håndtere. Det er SÅ vildt. Jeg har absolut ingen forhåbninger om at vinde, for de to andre der er nomineret i kategorien er meeeeheega dygtige, så jeg nyder egentlig bare tiden som nomineret her indtil den 23. februar hvor priserne bliver uddelt på Copenhagen Comics (hvor jeg i øvrigt sidder på Danske Tegneserieskaberes stand, jeg har dog ikke helt programmet med tider endnu), og jeg glæder mig så meget til den weekend. Jeg har efterhånden lært mange vildt rare mennesker at kende som også kommer, og jeg glæder mig til en hel weekend fyldt med tegninger og rart og sjovt selskab.

MÅNEDEN DER GIK // OKTOBER

Oktober har været her, og først et stykke henne i november har jeg fået tid til et lille tilbageblik på måneden der gik.
Oktober var god, Virkelig god. Ovenpå sommeren er jeg nu endelig kommet ind i en god arbejdsrutine, og selvom jeg arbejder flere timer om dagen end jeg plejer, så føles det ikke så arbejds-agtigt. 

I oktober var der ‘premiere’ på min nye stribe på folketidende.dk – en stribe vi begyndte at tale om at lave tilbage i foråret, så det var vildt endelig at se den på siden. På sådanne projekter er det langt fra sikkert at de indledende mails og møder rent faktisk munder ud i noget, så det føles altid helt vildt sejrs-agtigt når man ser det for første gang. Indtil videre kører striben året ud, men jeg håber sådan at folk læser og kan lide den nok til at avisen synes, at den kunne være sjov at beholde fremover. Jeg har kaldt serien for ‘Tilflytterne’, og det har været sjovt at se tilbage og tænke på hvordan det hele var dengang jeg selv flyttede herned fra København og kunne bruge nogle af tingene fra dengang, men samtidig også lave striberne så folk der ikke bor her måske også kan relatere sig lidt til dem. 

Jeg møder tit mennesker der tænker at mit job ‘bare’ lige er at finde på en vittighed og så klaske en tegning til. Det ville jeg nok også selv tænke, hvis jeg ikke lavede det jeg gjorde. Men der er langt mere i det end det. Målgruppen for de striber jeg tegner for f.eks. Hendes Verden er lidt ældre end f.eks. min ‘egen’ målgruppe på Live fra Lolland, og igen er den lidt forskellige fra den jeg tegner til folketidende.dk, og det er virkelig vigtigt at have målgruppen i tankerne. Det er f.eks. ikke sikkert at ting folk synes er sjove hos Live fra Lolland vil være noget for læserne af Hendes Verden, og omvendt. Samtidig prøver jeg også at lave tingene så humoren i alle mine ting har en råd tråd, så det ikke det ene sted er mega sarkastisk og det andet sted er mere naivt. Mine tegninger er måske ret simple i det, men der ligger en masse arbejde bag hver stribe. 
Jeg har efterhånden i alt lavet over 2000 striber de sidste 5 års tid og jeg bliver bedre og bedre til hurtigt at kunne se hvad der fungerer og hvad der ikke gør. I begyndelsen lavede jeg en masse udkast til alle mine striber, det behøver jeg heldigvis ikke mere. Det må være ligesom at lære et håndværk, når man har gjort den samme ting tilpas mange gange, så sidder det ligesom lidt mere på rygraden.

Nå, det blev et laaaangt sidespring. Men altså! Man kan se nye striber på folketidende.dk hver onsdag! 

Oktober blev også måneden hvor vores baghave forvandlede sig til den mest fantastiske park i helt vildt pæne farver …

…og hvor jeg fyldte 39 og brugte dagen sammen med Michael i København hvor vi spiste morgenmad, gik i Tivoli, spiste mere mad og spiste kage og så en påfugl der var meget betaget af sit eget spejlbillede …



…vi fik også endelig en ny kaffemaskine, så nu har jeg rent faktisk igen lyst til at kravle ud af sengen om morgenen …

November er indtil videre fyldt med en masse arbejdsrelateret. Det er som regel en af mine travleste måneder på året. Der bliver solgt mere i min webshop, der er julemarkeder der skal gøres klar til, og så kommer der som regel også en masse små tegneopgaver ind der skal nås inden året er slut. Så fra nu af og indtil jul står den på arbejde, arbejde og mere arbejde. Det er heldigt at man er så glad for sit job som jeg er for mit, haha. 

OM AT BRYDE DUMME VANER OG MØNSTRE

Jeg har altid været bange for at gå i seng. Det lyder nok virkelig dumt, men lige siden jeg var helt lille har jeg hadet natten og stilheden. Da jeg var barn blev jeg overvældende ensom og ked af det når huset var stille, og jeg har altid haft det bedst hvis andre var vågne mens jeg skulle sove. Jeg har svært ved at beskrive hvor anstrengt mit forhold til min seng og søvn har været, men det har altid været forbundet med noget dårligt hvor jeg følte mig helt fastlås, og i lange perioder også utroligt ensom. Det værste er hvis jeg skal sove hjemme hos andre. Jeg kan klare at sove på hotel, hos mine forældre og min mormor, men ellers kan jeg slet ikke. Det samme hvis vi selv har overnattende gæster. Tanken om at skulle være ‘på’ ligeså snart jeg står op for andre end Michael og hundene kan gøre mig så panisk, at der er nul chance for at jeg nogensinde falder i søvn. Read more

EFTERÅRS-LISTEN

Selvom det ikke er rigtigt efterår endnu, så føles det alligevel lidt sådan efter en sommer der har været SÅ varm. Det er en hel befrielse at kunne være udenfor uden at føle at man langsomt var ved at brænde op. Som rødhåret med sart lys hud og fregner har solen hele min barndom været fjende #1, og selvom jeg som voksen sagtens kan tåle at være ude i solen, så bliver solen og jeg bare aldrig BFF’s. Read more