TING MAN FÅR AF VIDE, NÅR MAN ER TYK


Her er et billede af mit ansigt. Det er tilsyneladende pænt nok, imodsætning til resten af min krop. For ikke at skræmme jer væk, så nøjes vi med et billede af ansigtet i dette indlæg. 

Jeg er tyk. Sådan er det. Jeg vil gerne tabe mig, men egentlig mest for at lette min krops arbejde, mere end det er for at blive ‘pænere’ (for husk nu, tyk er grimt, tynd er pænt!). Jeg har heller ikke noget imod at andre beskriver mig som tyk. Jeg bliver bare irriteret over, når det kommer til lyde som om det er på linie med ”I ved, hende der nazisten der spiser små børn”, hvilket det ofte kommer til.

Efter mange års skælden-ud på mig selv, så er jeg faktisk kommet til et sted, hvor jeg ikke har lyst til at kaste op hver gang jeg ser mig selv i spejlet. Jeg har dage hvor jeg synes min krop ser forkert ud, og jeg har dage hvor jeg synes min krop ser pæn ud. Lige præcis som alle jer andre.
Jeg kan være lige så irriteret over min store røv, som jeg kan være over de rynker jeg har fået under øjnene, min næse, min lidt for små ører, min fregne under øjet der er næsten sort, osv. Præcis som alle andre. Jeg har hverken flere eller færre dage hvor jeg synes jeg er grim, end folk der vejer mere end normalen, folk der vejer mindre end normalen, eller folk der vejer deres idealvægt, har.

Det er okay, at du ikke synes jeg er pæn

Jeg er helt med på, at ikke alle synes det er pænt at være tyk. Jeg synes heller ikke at lange, buskede øjenbryn er pæne. Men jeg kunne da aldrig finde på, at gå uopfordret hen og fortælle en mand (eller dame) at jeg synes deres øjenbryn giver mig myrekryb. Det er okay, at du ikke synes jeg er pæn. Det er ikke okay, at du føler dig nødsaget til at fortælle mig det, når jeg ikke har bedt om din mening.

Det samme går dog ikke altid den anden vej. Jeg har de seneste år været temmelig forskånet for dumme kommentarer (og slet ikke ligeså uheldig som f.eks. Miriam der har formået at få en lille-bitte skare af følgere på slæb der gerne vil fortælle hende, at hun skal tabe sig, som om det på noget måde er any of their business. Heldigvis har de åndssvage kommentarer affødt dette fantastiske indlæg, så noget positivt kom der da ud af det), så heldigvis går langt det meste af nedenstående flere år tilbage, og 85% af det stammer fra de dage hvor jeg gik meget i byen og dermed også stødte på mange fulde mennesker. Nu har alkohol jo aldrig været kendt som medicin mod idioti, og derfor har fulde mennesker ofte haft en trang til at give mig deres uforbeholdne mening om min krop, helt uopfordret.

Resten stammer fra uvidende, uhøflige eller ‘velmenende’ mennesker jeg har været så heldig at støde på mens jeg har været så streng at tyk og samtidig eksistere i nærheden af dem.

Komplimenterne

Man kan sagtens få komplimenter som tyk. Eller, i hvert fald noget der de første par sekunder føles som et kompliment, hvorefter ordene bare forvandler sig til en gaffel der stikker én i hjernen, indtil man har lyst til at begynde at banke hovedet ind i væggen.

Her er de bedste jeg har fået gennem tiden:

  • Du er faktisk meget pæn, selvom du er tyk (Tak! Du er faktisk også meget pæn, selvom du er en komplet idiot).
  • Det er da altid noget du har et pænt ansigt, tænk hvis det også var grimt (Ja, der var jeg godt nok heldig!).
  • Jeg kunne altså sagtens knalde dig, selvom du er tyk! (Åh, 1000 tak. tag mig nu, inden mine knæ bliver så bløde at jeg ikke længere kan holde mig i en oprejst position).
  • Det er faktisk en virkelig flot kjole, man lægger faktisk næsten ikke mærke til hvor stor din røv er (Så. I virkeligheden mest bare et kompliment til kjolen og en sviner til min røv. Tak).
  • Du er så sød, at jeg nogle gange helt glemmer, at du er tyk (Puha, så var det godt jeg ikke er en idiot, så du ville blive mindet mere om min tyk-hed).

Spørgsmålene

En tyk krop kan åbenbart godt afføde en masse nysgerrighed og dermed også en masse spørgsmål. Her er nogle af de bedste jeg har fået.

  • Hvordan kan du egentlig være tyk, når du nu er vegetar? (Bearnaise og rösti all the way, baby).
  • Kan man egentlig godt købe tøj i din størrelse, eller er du nødt til at sy det selv? (Tro det eller ej, der er producenter der har fundet ud
    af, at tykke mennesker også har penge, og derfor ville det godt kunne betale sig at lave tøjet de ekstra centimeter større. I know. Jeg er også taknemmelig hver dag, for jeg kan ikke sy for at redde mit liv, så alternativet måtte være at du skulle kigge på min nøgne, tykke krop, og en nøgen tyk krop må jo være værre end en tyk krop med tøj på
    ).
  • Har du prøvet at spise andet end usunde ting? (Det kommer måske som et chok for dig, men jeg har faktisk præsteret at finde grøntafdelingen i langt de fleste supermarkeder).
  • Har du ikke tabt dig? Det er pænt! (Måske. Og hvis jeg har, så har jeg sikkert taget det på igen næste gang du møder mig, og har dermed forvandet mig til en grim trold igen).

Fordommene

Dem er der mange af! Pip gerne med hvis du er stødt på nogle der ikke er listet her, som er dem jeg har fået der har indprentet sig mest i min hjerne.

  • Tykke mennesker er uhygiejniske (Altså, jeg kan også godt have en weekend hvor jeg ikke gider, at gå i bad, men – på trods af min størrelse – formår jeg faktisk at finde både badeværelse, bruser og sæbe de fleste dage).
  • Tykke mennesker er usunde (Med mindre du har en eller anden form for sundhedsfaglig uddannelse der gør dig kvalificeret til at komme med sådan en, så lad være. Tykke mennesker kan sagtens være usunde. Og de kan sagtens være sunde. Jeg spiser f.eks. ret meget sundere og motionerer meget mere end min mere normal-vægtige kæreste).
  • Tykke mennesker er dovne (Tro det eller ej, vi laver faktisk andet end at ligge på sofaen og inhalere Marabou og se Netflix).
  • Tykke mennesker er sjovere end tynde mennesker (altså… hvad? Faktisk mere en sviner til alle de hysterisk morsomme normalvægtige mennesker jeg kender og følger end mod mig).

De mere direkte svinere

Nogle mennesker går ikke ind for at pakke ting ind i vat. Faktisk, så er min opfattelse, at flere af dem tror, at de gør os en tjeneste ved at fortælle os hvor afskyelige vi er, i stedet for at putte de ind som afslutningen i et kompliment. Her er nogle af dem jeg har hørt gennem årene.

  • Fede, klamme ko! (Hej mand, som jeg vovede at gå forbi med al min tyk-hed på gaden)
  • Gå dog hjem og spis noget salat! (Men det kan jeg jo ikke? kan du ikke se at jeg er tyk og dum og kun kan finde ud af spise kage? Så hjælp mig dog, menneske!)
  • Du skal vist ikke have mere mad! (Okay, nu havde jeg faktisk kun taget én bid af min burger, ville du blive mæt af det? Må jeg spise mere af den hvis jeg lover at jeg spiser skyr til morgenmad i morgen?)

De usagte svinere

De kan desværre ikke listes op i fin punktform som alle dem der kommer til udtryk verbalt. De usagte svinere er f.eks. den væmmelse der står malet i ansigtet på folk hvis man nu for eksempel har vovet sig udendørs i andet end en sort skraldesæk til at dække kroppen. Dem hvor man næsten kan se at kvalmen er dukket op og mundvandet begyndt at løbe på den der ubehagelige måde det gør få sekunder inden man skal til at kaste op ud over det hele. De føles lige så slemme som de svinere der kommer ud med ord, men på en måde foretrækker jeg de usagte. På den måde kan man næsten bilde sig selv ind, at det ikke har noget med en selv at gøre, selvom man, når man lige kigger og mærker efter, udemærket er klar over at det er en reaktion på at man er så fræk at eksistere i samfundet.

Jeg siger ikke, at du ikke må synes, at jeg er grim. Jeg synes måske også, at du er grim (ja, jeg ved det godt, tykke mennesker der tror de kan tillade sig at have en mening om noget er totalt irriterende), men du behøver jo ikke at fortælle mig det.
Det her er ikke klynkeri over at være tyk, for som jeg selv har pointeret længere oppe, så har jeg efterhånden indset, at jeg ikke kommer til at synes, at jeg er 587% flottere hvis jeg taber mig.

Men det er ‘klynkeri’ over hvordan vi synes vi kan tillade os at behandle hinanden. Hvis du på nogen måde tror, at et overvægtigt menneske bliver motiveret til at tabe sig fordi du fortæller vedkommende, at de er ækle, så tager du fejl.
Har du det svært med tykke mennesker, så lad være med at omgås dem. Synes du tykke damer er grimme, så lad være med at date dem. Længere er den ikke. Vi har alle ting vi tiltrækkes af, og det skal der være plads til, men vi behøver jo ikke helt uopfordret at gå hen til alle mennesker vi ikke har lyst til at hive med hjem og fortælle dem præcis hvorfor vi ikke har lyst til at gøre det.

For mit eget vedkommende, så har jeg aldrig tændt på nogen der har det dårligt med dem selv, at de er nødt til at svine andre til for at føle sig bedre. Det er eddermanme noget af det mest usexede der findes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *