ANBEFALINGER // SJOVE BØGER

Generelt er jeg glad for ting der er sjove. Bevares, det er vel i virkeligheden de færreste mennesker der ligefrem hader sjove ting, men specielt efter jeg begyndte at tegne striber, osv. kan jeg nærmest crave en sjov bog eller en god omgang stand-up.
Jeg har bøger jeg troede der ville være vildt sjove, som jeg nåede halvvejs igennem og derefter satte tilbage i bogreolen, for om ikke andet havde de måske et sjovt omslag, og kunne fungere som pynt. Bægeret er altid halvt fyldt, ikke?

Nå, men der findes tre-fire bøger som jeg altid kaster op af grin over. Som jeg læser igen og igen og efterhånden er de så slidte og flossede i kanterne, at de i hvert fald ikke kan fungere som pynt længere. Heldigvis for jer, så findes alle de her anbefalinger faktisk også i blog-form, så er du også en fattig tegner, eller er du sneet inde og kan ikke komme til din lokale boghandler, så behøver du i det mindste ikke sidde tilbage og føle dig helt fortabt.

Den første – og min absolutte yndlings gennem flere år er Dagpengeland, som er så tragikomisk og velskrevet at jeg dør lidt af misundelse over Lau Aaens formuleringsevner hver gang jeg læser den. Jeg læste den første gang i blogformat for hundrede år siden, men selvom jeg kendte mange af historierne, så er min bogversion helt slidt. Det er sådan en slags bog jeg altid prakker folk på at de SKAL, SKAL læse og derefter bombarderer dem med sms’er hvert femte minut for at høre om de har læst den. Hvor er det altså også bare SÅ irriterende når folk ikke gør hvad med beder dem om, når man beder dem om det, ikke.
Men seriøst – gør dig selv den tjeneste at læs den, om ikke andet, så læs bloggen. Jeg lover dig, dit liv bliver bedre, din kaffe kommer til at smage bedre, du vinder i Lotto og bliver et lykkeligere menneske hvis du gør det! Udover at være sindssyg underholdende, så – så vidt jeg husker – satte den også gang i alt det der (eller også var det bare Operation X der satte gang i det? kan ikke helt huske det) med at afsløre hvor håbløse sådan nogle jobkurser arrangeret af private aktører kunne være. Bogen kan løbes her

Den anden er min største inspiration når de kommer til tegneriet, nemlig Hyperbole and a Half. Jeg startede bed at læse bloggen for længe siden inden jeg selv begyndte at tegne og havde nogle besøgende på min blog, som i overhovedet. Men jeg elskede Hyperbole, Maren og Stinestregen og kunne se at sjove historier faktisk ikke blive endnu sjovere hvis de var illustrerede. Jeg var vild med kroppen på Allie Broshs selvbiografiske figur og prøvede at tegne noget der ligende og lagde det op på min blog. Altså, historierne har altid været 100% mine egne, men jeg indrømmer (og har altid gjort det) at min figurs udseende er et håbløst forsøg på at tegne en Hyperbole-figur. Nå, men indlæg fra bloggen, samt nye indlæg udkom i bogform i 2013-ish og jeg bestilte den som fysisk bog og købte den i mellem tiden som e-bog fordi jeg ikke kunne vente på at den fysiske bog ankom med posten. Så meget for at være en fattig tegner der ikke kan lide at bruge unødige penge. Jeg kender ingen som så fint og humoristisk kan beskrive livet med en depression så rammende, at man (som en der ligeledes har været i situationen) kan nikke fuldstændig genkendende til og samtidig dø af grin over hvor dumme og irrationelle tanker man lever med hver dag. Og så elsker jeg historierne om hendes hunde (surprise!). Du skal købe bogen fordi den er fantastisk, og de historier der er med i som ikke er på bloggen er alle pengene værd – bogen kan købes her

Den sidste for denne omgang er – for mig – et forholdsvist nyt bekendtskab, nemlig norske TegneHanne (og hold nu hat hvor jeg elsker det navn. Ligesiden jeg så det har jeg haft lyst til at omdøbe mig selv til TegneKristina, men jeg tænker at når man allerede har lavet en figur der er inspireret af en andens figur, så vil det nok tangere til at gå all in på 100% plagiat hvis man også hugger et navn. Hanne tegner og skriver (på norsk) om livet som single, kæreste, menneske, sygeplejerske og alt derimellem, og det er fantastisk. Til tider fuldstændigt fantastisk sarkastisk og til andre tider så virkelig befriende selvironisk. Jeg har læst to af hendes bøger – de kan købes her – men derudover, så er bloggen virkelig også et besøg værd.