Op på hesten igen. Eller, op af sofaen igen.

Kæft, hvor er jeg træt af at skrive indlæg om sygdom, specielt noget så trivielt som galdesten. Nå, men siden sidst hvor jeg endnu engang havnede  på hospitalet med en galdesten der havde sat sig fast og givet mig betændelse i bugspytkirtlen, besluttede lægerne sig for at de hellere måtte få fjernet den der galdeblære. Det gjorde de så om mandagen, og om fredagen røg jeg tilbage på sygehuset med en giga infektion, en masse feber og bare generel virkelig dårligdom. Siden da kom jeg på operationsbordet 3 gange, fik sat en totalt klammo maskine på maven der lød som en kaffemaskine der trængte til at blive afkalket som skulle suge (ja …suge …gennem et gennemsigtigt plastikrør!) det der betændelse ud.
Altså, når man i forvejen er ret kvalmeramt over det hele, så var det virkelig svært ikke at kaste op ud over det hele når man hele tiden skulle sidde og glo på indholdet i det der rør. I onsdags kom maskinen af efter at have siddet fast på min krop i 5 dage, og torsdag fik jeg lov til at komme hjem.
Og så gik mit hoved helt gak-gak.

Jeg havde slet ikke haft overskud til at tænke over tingene mens jeg var indlagt, der var jeg hele tiden i sådan et “Hvad-skal-der-så-ske-nu”-mode, og pludselig var der overskud til at tænke det hele igennem, og SÅ blev jeg bange. Bange for at det hele skulle ske igen, for det var sgu en lidt skræmmende oplevelse at opleve ens krop bare gå banans mens infektionstal og feber bare blev ved med at stige på trods af at lægerne gjorde alt hvad de kunne for at holde det nede, og kunne se på dem at nu var det ikke så spændende mere.
Jeg har vågnet flere gange om natten og taget min temperatur af skræk for at se at den var over det normale. Men i dag bestemte jeg mig for, at nu måtte det være nok. Jeg har angst-tudet over det længe nok, og hvis jeg bliver syg igen, så bliver jeg det også selvom jeg bekymrer mig hele tiden, og hvis jeg skal afsted igen, så kan jeg ligeså godt få det bedste ud af tiden indtil da. Så i dag stod jeg op, tog make up på, dækkede min blå/gule mave (der er fyldt med ar og sting og sår, SÅ pænt, altså!) med en tilpas luftig kjole (for seriøst.. hvad sker der for varmen?!?), tog til lægen og fik noget mod den kvalme der har plaget ligesiden jeg blev indlagt, handlet ind, lavet mad, gjort rent og arbejdet lidt. Godt nok i snegle-tempo, men stadig. Jeg gjorde det.
Så – selvom der bestemt var brug for at trække stikket og lige få hovedet med i hele forløbet, så er det også tid til at komme videre nu.

Så. Op af sofaen, ud med hundene og frem med tegnebrættet. Nu er jeg helt rask. Sådan er det bare. Hvem har noget kage?

 

MÅNEDEN DER GIK // JUNI

Juni måned kom og gik, både med hyggelige ting og sager, men igen blev måneden desværre plaget lidt af sygdom. Jeg blev igen indlagt på grund af betændelse i bugspytkirtlen på grund af dumme galdesten, men nu er der forhåbentlig snart en ende på det. Jeg skal opereres allerede på mandag, og hvis alt går vel, så skulle jeg være tilbage på benene igen efter en uges tid.

I jule havde vi besøg af Michaels fætter fra Nordjylland, hvor vi tog en tur ud og spille minigolf. Jeg var sikker på, at denne lyserøde bold skulle sikre mig sejren, men det skulle vise sig langt fra at være sandheden, haha. Det samme var iøvrigt tilfældet weekenden efter da Michael og jeg tog alene afsted. Jeg er ret sikker på at det var boldens skyld jeg tabte, men jeg ville vælge den igen til hver en tid 😉
Når Michaels fætter er på besøg om sommeren spiser vi jordbærkager i lange baner. Jeg holdt mig dog lidt på måtten denne gang for ikke at ligge vågen med ondt i maven hele natten.For ja. For et par uger siden endte jeg fredag aften igen på sygehuset i Nykøbing Falster. Jeg havde haft et galdestensanfald der havde varet fra torsdag aften, og da jeg fredag eftermiddag igen begyndte at blive små-gullig i det og stadig kravlede rundt af smerter, vidste jeg godt, hvad klokken havde slået. Igen havde en dum galdesten sat sig fast og givet mig betændelse i bugspytkirtlen, og denne her omgang var den mest smertefulde hidtil. Jeg plejer kunne forholde mig forholdsvis roligt selvom jeg har vildt ondt, men dén fredag lå jeg og skreg og krampede på akutafdelingen. Jeg fik noget morfin der tog den der krampagtige fornemmelse i kroppen, men smerterne var lynhurtigt tilbage igen.
Jeg havde min værste nedtur længe, mens jeg var der. Jeg havde hvad der bedst kan beskrives som hjemve, jeg tudede hele tiden og var frustreret over at hver læge gav mig forskelliget svar på hvad de ville (eller ikke ville) gøre ved hele. Det hele endte i en meget ynkelig omgang med mig der tude-ringede til både min mor og min kæreste en mandag eftermiddag i hospitalstøj med dropstativ i hånden i en stopfyldt reception foran 100 mennesker på sygehuset.
Jeg blev udskrevet igen 5 dage efter, denne gang med en lovning på, at jeg får fjernet min galdeblære på mandag den 9/7, og så skulle det forhåbentlig gerne være et lukket kapitel. Jeg er SÅ træt af at bruge 2-3 dage om ugen på anfald eller at være helt groggy af alt det smertestillende jeg skal tage for at gøre anfaldene udholdelige og bruge resten at tiden på at bekymre mig om hvornår det næste rammer og altid sikre at min taske er fyldt med smertestillende. Det er virkelig både irriterende og mentalt udmattende.

Bortset fra 5 dumme dage på hospitalet var juni hyggelig. Jeg tog tit ud og aftenbadede, og havde også Santhos med, der syntes det var en fest at svømme rundt sammen med mig ude i vandet.
…og jeg fik endelig lavet mine bogmærker færdig (opskrift er her)
…og skrev et indlæg om ting du kan lave hvis du skal på besøg i Maribo henover sommeren.

TING MAN FÅR AF VIDE, NÅR MAN ER TYK


Her er et billede af mit ansigt. Det er tilsyneladende pænt nok, imodsætning til resten af min krop. For ikke at skræmme jer væk, så nøjes vi med et billede af ansigtet i dette indlæg. 

Jeg er tyk. Sådan er det. Jeg vil gerne tabe mig, men egentlig mest for at lette min krops arbejde, mere end det er for at blive ‘pænere’ (for husk nu, tyk er grimt, tynd er pænt!). Jeg har heller ikke noget imod at andre beskriver mig som tyk. Jeg bliver bare irriteret over, når det kommer til lyde som om det er på linie med ”I ved, hende der nazisten der spiser små børn”, hvilket det ofte kommer til.

Efter mange års skælden-ud på mig selv, så er jeg faktisk kommet til et sted, hvor jeg ikke har lyst til at kaste op hver gang jeg ser mig selv i spejlet. Jeg har dage hvor jeg synes min krop ser forkert ud, og jeg har dage hvor jeg synes min krop ser pæn ud. Lige præcis som alle jer andre.
Jeg kan være lige så irriteret over min store røv, som jeg kan være over de rynker jeg har fået under øjnene, min næse, min lidt for små ører, min fregne under øjet der er næsten sort, osv. Præcis som alle andre. Jeg har hverken flere eller færre dage hvor jeg synes jeg er grim, end folk der vejer mere end normalen, folk der vejer mindre end normalen, eller folk der vejer deres idealvægt, har.

Det er okay, at du ikke synes jeg er pæn

Jeg er helt med på, at ikke alle synes det er pænt at være tyk. Jeg synes heller ikke at lange, buskede øjenbryn er pæne. Men jeg kunne da aldrig finde på, at gå uopfordret hen og fortælle en mand (eller dame) at jeg synes deres øjenbryn giver mig myrekryb. Det er okay, at du ikke synes jeg er pæn. Det er ikke okay, at du føler dig nødsaget til at fortælle mig det, når jeg ikke har bedt om din mening.

Det samme går dog ikke altid den anden vej. Jeg har de seneste år været temmelig forskånet for dumme kommentarer (og slet ikke ligeså uheldig som f.eks. Miriam der har formået at få en lille-bitte skare af følgere på slæb der gerne vil fortælle hende, at hun skal tabe sig, som om det på noget måde er any of their business. Heldigvis har de åndssvage kommentarer affødt dette fantastiske indlæg, så noget positivt kom der da ud af det), så heldigvis går langt det meste af nedenstående flere år tilbage, og 85% af det stammer fra de dage hvor jeg gik meget i byen og dermed også stødte på mange fulde mennesker. Nu har alkohol jo aldrig været kendt som medicin mod idioti, og derfor har fulde mennesker ofte haft en trang til at give mig deres uforbeholdne mening om min krop, helt uopfordret.

Resten stammer fra uvidende, uhøflige eller ‘velmenende’ mennesker jeg har været så heldig at støde på mens jeg har været så streng at tyk og samtidig eksistere i nærheden af dem.

Komplimenterne

Man kan sagtens få komplimenter som tyk. Eller, i hvert fald noget der de første par sekunder føles som et kompliment, hvorefter ordene bare forvandler sig til en gaffel der stikker én i hjernen, indtil man har lyst til at begynde at banke hovedet ind i væggen.

Her er de bedste jeg har fået gennem tiden:

  • Du er faktisk meget pæn, selvom du er tyk (Tak! Du er faktisk også meget pæn, selvom du er en komplet idiot).
  • Det er da altid noget du har et pænt ansigt, tænk hvis det også var grimt (Ja, der var jeg godt nok heldig!).
  • Jeg kunne altså sagtens knalde dig, selvom du er tyk! (Åh, 1000 tak. tag mig nu, inden mine knæ bliver så bløde at jeg ikke længere kan holde mig i en oprejst position).
  • Det er faktisk en virkelig flot kjole, man lægger faktisk næsten ikke mærke til hvor stor din røv er (Så. I virkeligheden mest bare et kompliment til kjolen og en sviner til min røv. Tak).
  • Du er så sød, at jeg nogle gange helt glemmer, at du er tyk (Puha, så var det godt jeg ikke er en idiot, så du ville blive mindet mere om min tyk-hed).

Spørgsmålene

En tyk krop kan åbenbart godt afføde en masse nysgerrighed og dermed også en masse spørgsmål. Her er nogle af de bedste jeg har fået.

  • Hvordan kan du egentlig være tyk, når du nu er vegetar? (Bearnaise og rösti all the way, baby).
  • Kan man egentlig godt købe tøj i din størrelse, eller er du nødt til at sy det selv? (Tro det eller ej, der er producenter der har fundet ud
    af, at tykke mennesker også har penge, og derfor ville det godt kunne betale sig at lave tøjet de ekstra centimeter større. I know. Jeg er også taknemmelig hver dag, for jeg kan ikke sy for at redde mit liv, så alternativet måtte være at du skulle kigge på min nøgne, tykke krop, og en nøgen tyk krop må jo være værre end en tyk krop med tøj på
    ).
  • Har du prøvet at spise andet end usunde ting? (Det kommer måske som et chok for dig, men jeg har faktisk præsteret at finde grøntafdelingen i langt de fleste supermarkeder).
  • Har du ikke tabt dig? Det er pænt! (Måske. Og hvis jeg har, så har jeg sikkert taget det på igen næste gang du møder mig, og har dermed forvandet mig til en grim trold igen).

Fordommene

Dem er der mange af! Pip gerne med hvis du er stødt på nogle der ikke er listet her, som er dem jeg har fået der har indprentet sig mest i min hjerne.

  • Tykke mennesker er uhygiejniske (Altså, jeg kan også godt have en weekend hvor jeg ikke gider, at gå i bad, men – på trods af min størrelse – formår jeg faktisk at finde både badeværelse, bruser og sæbe de fleste dage).
  • Tykke mennesker er usunde (Med mindre du har en eller anden form for sundhedsfaglig uddannelse der gør dig kvalificeret til at komme med sådan en, så lad være. Tykke mennesker kan sagtens være usunde. Og de kan sagtens være sunde. Jeg spiser f.eks. ret meget sundere og motionerer meget mere end min mere normal-vægtige kæreste).
  • Tykke mennesker er dovne (Tro det eller ej, vi laver faktisk andet end at ligge på sofaen og inhalere Marabou og se Netflix).
  • Tykke mennesker er sjovere end tynde mennesker (altså… hvad? Faktisk mere en sviner til alle de hysterisk morsomme normalvægtige mennesker jeg kender og følger end mod mig).

De mere direkte svinere

Nogle mennesker går ikke ind for at pakke ting ind i vat. Faktisk, så er min opfattelse, at flere af dem tror, at de gør os en tjeneste ved at fortælle os hvor afskyelige vi er, i stedet for at putte de ind som afslutningen i et kompliment. Her er nogle af dem jeg har hørt gennem årene.

  • Fede, klamme ko! (Hej mand, som jeg vovede at gå forbi med al min tyk-hed på gaden)
  • Gå dog hjem og spis noget salat! (Men det kan jeg jo ikke? kan du ikke se at jeg er tyk og dum og kun kan finde ud af spise kage? Så hjælp mig dog, menneske!)
  • Du skal vist ikke have mere mad! (Okay, nu havde jeg faktisk kun taget én bid af min burger, ville du blive mæt af det? Må jeg spise mere af den hvis jeg lover at jeg spiser skyr til morgenmad i morgen?)

De usagte svinere

De kan desværre ikke listes op i fin punktform som alle dem der kommer til udtryk verbalt. De usagte svinere er f.eks. den væmmelse der står malet i ansigtet på folk hvis man nu for eksempel har vovet sig udendørs i andet end en sort skraldesæk til at dække kroppen. Dem hvor man næsten kan se at kvalmen er dukket op og mundvandet begyndt at løbe på den der ubehagelige måde det gør få sekunder inden man skal til at kaste op ud over det hele. De føles lige så slemme som de svinere der kommer ud med ord, men på en måde foretrækker jeg de usagte. På den måde kan man næsten bilde sig selv ind, at det ikke har noget med en selv at gøre, selvom man, når man lige kigger og mærker efter, udemærket er klar over at det er en reaktion på at man er så fræk at eksistere i samfundet.

Jeg siger ikke, at du ikke må synes, at jeg er grim. Jeg synes måske også, at du er grim (ja, jeg ved det godt, tykke mennesker der tror de kan tillade sig at have en mening om noget er totalt irriterende), men du behøver jo ikke at fortælle mig det.
Det her er ikke klynkeri over at være tyk, for som jeg selv har pointeret længere oppe, så har jeg efterhånden indset, at jeg ikke kommer til at synes, at jeg er 587% flottere hvis jeg taber mig.

Men det er ‘klynkeri’ over hvordan vi synes vi kan tillade os at behandle hinanden. Hvis du på nogen måde tror, at et overvægtigt menneske bliver motiveret til at tabe sig fordi du fortæller vedkommende, at de er ækle, så tager du fejl.
Har du det svært med tykke mennesker, så lad være med at omgås dem. Synes du tykke damer er grimme, så lad være med at date dem. Længere er den ikke. Vi har alle ting vi tiltrækkes af, og det skal der være plads til, men vi behøver jo ikke helt uopfordret at gå hen til alle mennesker vi ikke har lyst til at hive med hjem og fortælle dem præcis hvorfor vi ikke har lyst til at gøre det.

For mit eget vedkommende, så har jeg aldrig tændt på nogen der har det dårligt med dem selv, at de er nødt til at svine andre til for at føle sig bedre. Det er eddermanme noget af det mest usexede der findes.

OM AT BLIVE GLAD(ERE) #1

Jeg havde aldrig tror, at jeg skulle være typen der sådan på ret regelmæssig basis mediterede, dyrkede yoga og hoppede i havet. Men jeg havde brug for at gøre noget helt andet end jeg gjorde for at få det bedre, og det var bare nogle af tingene der hjalp, og jeg er faktisk endt med at blive virkelig glad for mine nye vaner.

Kørt fast

For et par måneder siden gik det op for mig, at jeg var kørt fast, både mentalt og i kroppen. Det skete lige efter jeg var på hospitalet for første gang med et gigantisk galdestensanfald, hvor jeg – da både morfin og smerter havde fortaget sig – indså, at jeg ikke havde det godt. Jeg var ikke på en eller anden rand til depression, men min krop duede bare ikke. Jeg havde konstant ondt over alt, og selvom galdesten er noget enhver kan få, så var det bare endnu en ting der var galt med min krop. Den føltes helt låst fast, som om den ikke kunne bevæge sig rigtigt og alt var helt stift.

Jeg har længe godt været klar over at jeg overhovedet ikke behandlede hverken min krop eller mit hoved ordenligt, men havde simpelthen ikke kunne finde overskuddet til at gøre noget ved det. I lang tid kørte alt bare på rutinen og mit hoved tog aldrig en pause, det gjorde min krop til gengæld. Den fik alt for mange pauser og blev bare mere og mere ubevægelig og kunne mindre og mindre uden alt i den gjorde ondt.

Jeg vidste godt at jeg var nødt til at gøre noget, men jeg kender også godt mig selv og hvordan det som regel går med sådan nogle kure og livsstilsændringer, og jeg var helt klar over, at det ikke var den vej jeg hverken skulle eller ville.

Yoga

Før i tiden har jeg dyrket yoga, og kunne huske at det var godt til at få strukket kroppen ordenligt ud, så jeg begyndte at dyrke yoga ca. 15 minutter hver morgen. I begyndelsen brugte jeg to forskellige apps, Down Dog og Yoga, men efterhånden som tiden er gået bruger jeg dem mindre og mindre. Jeg har fundet ud af hvilke øvelser der virker bedst for mig for at min krop har det godt.
Jeg er stadig helt vildt nybegynder, men bliver mere og mere sikker og smidig og min krop gør ikke ondt længere, med mindre jeg ikke får dyrket yoga, så falder den lynhurtigt tilbage, så for nu fortsætter jeg trofast med mine 15. minutter hver morgen.

Samtidig med at jeg begyndte at lave yoga hver morgen, begyndte jeg også at spise morgenmad hver morgen, noget jeg ellers aldrig har kunnet før. Førhen spiste jeg først tit om aftenen, startede med aftensmaden og fortsatte med mad, slik, osv. lige indtil jeg væltede ind i seng.
Ind imellem bliver det bare til en banan og lidt drikkeyoghurt, andre dage er jeg begyndt at være mere sulten og morgen, og så spiser jeg grød med alt muligt.
Jeg kan tydeligt mærke en kæmpe ændring i min energi i løbet af morgenen og formiddagen efter jeg er begyndt at spise morgenmad. Nogle morgener er jeg dog stadig ikke sulten, og så venter jeg til jeg bliver sulten. Det sker nogle gange indenfor en time, og nogle gange går der længere tid, men jeg er blevet 100 gange bedre til at mærke efter og så rent faktisk spise noget i stedet for at bare udskyde det.

Lettere

Jeg har tabt 8 kilo i løbet af den sidste halvanden måned, en del af det er selvfølgelig på grund af sygdom (først galdesten, så fik jeg også betændelse i bugspytkirtler, har været indlagt to gange og venter nu på at skulle opereres om et par måneder). i de perioder har jeg selvsagt ikke spist særligt meget og det meste af det jeg har spist har kommet op igen. Men hvis jeg skal prøve at finde én positiv ting ved en irriterende ting som galdesten, så er det at jeg er blevet meget, meget bedre til at stoppe med at spise når jeg er mæt.

Jeg har ingen regler eller noget som helst omkring mad, jeg spiser lige hvad jeg har lyst til. Hvis jeg vel og mærke kan mærke at jeg sådan ægte er sulten og har lyst til det.

Oooohmmmm

For ca. en måned siden, da jeg var kommet ind i en god rutine med min yoga tænkte jeg, at jeg ville prøve noget guided meditation. Jeg har prøvet det ad et par omgange før, men var egentlig altid i tvivl om jeg gjorde det rigtigt.

Jeg begyndte at bruge den app der hedder Headspace (selvom den er crazy dyr – 99,- om måneden!) og så begyndte der pludseligt at ske noget. Det er en virkelig fed app og så sammenhængende, hvor jeg synes at det var forvirrende med andre apps hvor de guidede meditationer var indtalt af forskellige mennesker, osv.
Fordelen ved Headspace er, at har du bare 1 minut i løbet af dagen, så kan du bruge den.
Den har et hav af forskellige temaer af guidede meditationer, og jeg jeg bruger som regel en på 5 minutter om morgenen, lige når jeg vågner. Så sætter jeg mig op i sengen, tager hovedtelefonerne i ørene og får på den måde en virkelig fin og rolig start på dagen.

Jeg har længe haft svært ved at falde i søvn om aftenen, men hvis det sker nu, så bruger jeg en guided meditation beregnet til at hjælpe en med at falde i søvn – jeg plejer at sætte den til 5 minutter, men som regel sover jeg faktisk inden den er slut.
De dage jeg har tid plejer jeg at tage nogle længere sessioner med bestemte temaer, f.eks. om at finde ro i stressede situationer, hvordan man håndterer fysisk smerte (jeg har jo lidt en dum hofte), og den har været helt fantastisk. Den fjerner jo på ingen måde smerten, men den har hjulpet mig med at få nogle værktøjer til at fokusere på alle de steder i kroppen der ikke gør ondt, i stedet for det sted der gør ondt.

De små ting der gør mig glad

Generelt er jeg det sidste stykke tid til blevet bedre til lige at tage lidt tid til mig selv. Her i det varme vejr er jeg begyndt, så tit jeg kan, at tage en tur ud til stranden omkring kl. 19 og tage en svømmetur (ja, det er skidekoldt de første par minutter, men det går hurtigt over). Det behøver ikke tage mere end 30 minutter at køre ud, bade og køre hjem igen, men hvis jeg alligevel ikke har nogle planer resten af aftenen bliver jeg tit hængende 15-20 minutter efter og sidder og kigger ud på vandet. Altså, det ER jo ligeså godt som meditation, altså.

Mine fødder har altid været sådan en ting der irriterede mig, jeg har altid syntes de var SÅ grimme, og i stedet for at sætte pris på alle de steder de tager mig hen har jeg bare været sur på dem (haha, jeg ved godt det lyder helt skørt). Så dem er jeg begyndt at give lidt forkælelse ved at tage et fodbad et par gange om ugen. Det er både skideafslappende, og mine fødder er blevet meget pænere (dobbelt win!)

De positive ændringer

Alt i alt har jeg opdaget at man slet ikke behøver at sætte flere timer af dagligt til at have det godt. Jeg vil meget nødigt undvære min meditation om morgenen og min yoga (begge dele kan jo sagtens laves på andre tidspunkter af døgnet, hvis morgenen passer dårligt), men den gevinst det har givet at bruge 15-20 minutter på og for mig selv om dagen er jo så vild i forhold til hvad jeg ellers havde kunnet bruge de 20 minutter på. De fordele jeg har kunnet mærke tydeligst er:

  • Min krop føles meget mere fri, og slet ikke så låst mere
  • Jeg har fået meget nemmere ved at finde ro i hovedet.
  • Jeg er blevet bedre til at ‘være’ i de ting jeg laver, i stedet for at stresse for at komme videre til det næste. F.eks. så hader jeg normalt at tage bad. Ikke selve det at tage et bad, haha, men fordi vi har sådan et badeværelse der er dumt bygget af den forrige ejer og derfor bruger man 10-15 minutter på at tørre vand op hver gang man har været i bad. Jeg er blevet meget bedre til at tænke at det tager 10-15 minutter ligemeget om jeg er irriteret over det eller om jeg bruger tiden på at f.eks. at gennemgå dagens begivenheder (jeg går som regel i bad om aftenen), planlægge min morgenmad til næste dag, osv. Altså, at bruge tiden på noget andet end at være irriteret.
  • Jeg er blevet bedre til at fokusere og fordybe mig i ting.
  • Jeg har stort set ingen smerter i min hofte der ellers har givet mig en masse bøvl tidligere.
  • Jeg er blevet meget mere tålmodig.
  • Jeg har meget nemmere ved at koncentrere mig om små DIY projekter

Jeg har lavet denne lille overskuelige liste med tips til at tage lidt pauser og passe lidt på sig selv i hverdagen. Igen, det behøver ikke være et stort og omfattende projekt, men jeg har opdaget at jo mere man ‘giver’ sig selv, jo mere har man også lyst til at passe på sig selv. Det føles som sådan en god cirkel at komme ind i.

Bonustip: Hvis du leder efter inspiration til måske også at lave et par ændringer hos dig selv, så kan jeg virkelig varmt anbefale ar læse med hos leefromamerica.com som jeg gennem tiden, specielt de sidste 7-8 måneder har fundet virkelig inspirerende. Hun går ret meget all in, men man kan jo altid plukke ud hvad man kan bruge og ikke kan bruge.

STEDER DU SKAL BESØGE PÅ LOLLAND // MARIBO

Selvom jeg efterhånden snart har boet på Lolland i 6 år kan jeg umuligt give en komplet guide til alle steder du skal se, spise, osv. på Lolland, der er virkelig meget at se! Alligevel vil jeg her forsøge at videregive lidt tips og guides til steder jeg kan lide hernede. I denne omgang handler det om Maribo som er en hyggelig lille by, ca. 15 km fra hvor vi bor og hvor vi ofte kommer. 

Jeg har aldrig selv været den store campist, men det er mit indtryk at langt de fleste der camperer i Danmark kender til Maribo Sø Camping , og når vi har gået tur i området omkring Maribo søerne ser pladsen også vældig hyggelig ud og med en dejlig udsigt ud til den store sø, og alligevel placeret lige midt i byen, så du let kan gå til alting. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er der omkring campingpladsen også mulighed for f.eks. at leje vandcykler, men jeg har ikke kunnet finde et link til det.

Er du ikke til camping, så ligger Hotel Søpark også også lige ned til søen, så du stadig får den fine udsigt, og hotellet har en hyggelig terrasse hvor du kan side og nyde udsigten.

På den anden side af gaden, overfor Hotel Søpark ligger et mindre hotel, Ebsens Hotel.
Jeg har hørt at det er et hyggeligt, ældre hotel at bo på, men jeg er må også indrømme, at jeg er lidt sådan ‘meh’ over restauranten. Vi har faktisk af flere omgang forsøgt at ‘få lov’ til at spise der, men den første gang fik vi af vide at vi ikke ‘kunne’ spise både forret og hovedret (altså, i den forstand at vi ikke havde plads i maven til begge dele – og det tror jeg faktisk vi bedst selv kan bedømme, det virkede faktisk lidt mere som om de gerne ville lukke tidligt og at det var derfor vi ikke havde ‘plads’, så vi gik igen) og den anden gang ville Michael og hans far gerne ind og spise og ville helst have noget fra menukortet (som skulle være muligt da de var der), men blev nærmest tvunget ud i en thai-buffet (som sikkert er lækker – men som ikke rigtigt er det samme som den schnitzel man lige havde lyst til) så de opgav og gik igen. Det er synd, for jeg har hørt at maden er helt fin, men vi har nok lidt opgivet at spise der, så den ryger kun med her fordi jeg har hørt fra andre at maden er god og at selve hotel-delen er hyggelig.

Omkring søen er der ved at blive bygget nyt, det betyder blandt andet at en del af søbredden nu har en fin promenade og på stien op mod byen er der blevet bygget nogle gevaldige bænke med kæmpe chaislonger, der virkelig indbyder til at at tage en pause og sætte farten ned.
Personligt har vi mest brugt bænkene til at spise is – og isen skal du købe i den udefra lidt anonyme kiosk, Søpark Kiosken der ligger på Vestergade, tæt på hotellet. Man du skal virkelig, virkelig tage dig i agt! Når der står “1 kugle”, så skal du vide at der reelt set er tale om 5-6 kugler, de er VIRKELIG gavmilde (og isen er overhovedet ikke dyr), men vi må tit give op halvvejs igennem når vi har bestilt med 2 kugler.

Livet omkring søen og centrum af Maribo er fantastisk hyggeligt om sommeren. Man kan let gå fra den flotte domkirke og hen til torvet, hvor der ofte er fyldt med liv og markeder om sommeren. Fra torvet kan man gå videre ned af gågaden hvor der godt nok er et par tomme butiklokaler, men ellers er det en hyggelig tur med flere små hyggelige butikker (er du glad for dyr ligger der også en lille dyrehandel med en butiks-Golden Retriever).

Er du småsulten kan pølsevognen på torvet varmt anbefales. Her kan man også sidde udenfor på torvet og kigge på det fine springvand og ellers bare nyde solen. De laver altså en virkelig god ristet hotdog, og vi har tit kigget forbi hvis vi ikke havde lyst til at gå ud og spise flere retter mad. Er du til noget måltids-agtigt, så ligger der Café Victoria (du kan komme ind fra gågaden) hvor du kan få en god, standard café-burger, og er du til noget i den lidt tungere ende, så skal du prøve bøfferne (eller de stegte rødspætter!) hos Restaurant B. Det er nok det sted vi har kommet allermest, det er sådan et sted du nemt kan tage familien med hen, hvor alle kan finde noget på menukortet de kan lide, og vi har aldrig gået skuffede derfra.

Der findes 2 bagere i Maribo, og vi bruger faktisk dem begge, men lidt til hver sin ting. Pabst Bakery på torvet lavet nogle sindssygt gode brød der er langt fra de helt hvide rundstykker, og så laver de de bedste (og billigste! mener det er 2 for 25,- og de er enorme!) kanelsnurrer jeg nogensinde har smagt. Hvis vi køber morgenbrød i weekenden, så køber vi det som oftest der. Man kan også sagtens få nogle helt habile rundstykker og wienerbrød dér, men det ville være synd at snyde sig selv for et af de fine brød (som kvalitetsmæssigt er helt på højde med de gode bagerier i København, brødene koster dog bare kun det halve).


Mens Pabst er helt sublime til brød, så må jeg indrømme at den anden bager, Den gamle Bagergaard, kan noget med kæmpe, fedtede (på den virkelig gode måde!) wienerbrød og almindelige rundstykker (og ind imellem er det jo bare det man har mest lyst til). Og så har de nogle små Wales-kringler med lyserød glasur som er helt fantastiske, jeg har spist flere af dem end jeg har lyst til at blive mindet om, haha.
Så alt efter hvad du er i humør til, så kan du sagtens få stillet din sult efter godt brød (eller kage!) Maribo.

Der er som sagt masser af liv om sommeren generelt, men den største begivenhed der trækker virkelig mange mennesker til byen er Maribo Jazz Festival, som helt sikkert er værd at tjekke ud hvis du er til hygge, kolde øl i den varme sol og masser af jazz. For nogle år tilbage fik jeg den fornemme opgave at tegne årets plakat til festivallen, og i den forbindelse mødte jeg de frivillige bag festivallen en masse gange, og hold da op nogle ildsjæle og rare mennesker!

Af hyggelige oplevelser kan også nævnes en tur med Anemonen på Maribo Søerne. Vi har kun prøvet det en enkelt gang, men det var sådan en hyggelig tur, at vi helt klart skal prøve det igen. Du kan finde information om afgangstider, ruter og priser med båden lige her.

Jeg kan også anbefale en tur forbi Frilands Museet. Det er også et sted vi kun har været en enkelt gang, men det virker som det perfekte sted at tage hen med ungerne og familien, som både er lærerigt og sjovt.

Sidst, men ikke mindst, så ligger Knuthenborg Safari Park ikke så langt udenfor Maribo. Og i år er der åbnet en helt ny dinosaur-park derinde som vi helt sikkert skal hen og se nærmere på.

Så skal du en tur til Lolland i løbet af sommeren, så kan jeg varmt anbefale at tage en smut forbi Maribo. Alt der er nævnt i indlægget er – med undtagelse af Knuthenborg – i gåafstand fra hinanden, så man kan (måske dog med undtagelse af al maden jeg har nævnt, haha) få en hyggelig da i byen uden at skulle ud og køre af flere omgange.

TIP // SÅDAN FÅR DU STYR PÅ DIT SKRIVEBORD

 

Altså, dit skrivebord på din computer.
Dette her fandt jeg egentlig i en class på Skillshare (reklamelink) og måske kender du allerede tricket, men det har i hvert fald hjulpet mig uendeligt meget, for førhen sad jeg altid og fidlede rundt og kunne ikke finde hoved og hale i alle mine mapper.
I al sin enkelhed går det ud på at tage det billede man vil have som baggrund, og derefter give det nogle ‘overskrifter’, al efter hvad man bruger sin computer til. Min har 4 overskrifter, den første er igangværende projekter, det andet er afsluttede projekter, det tredje er ‘faste’ projekter (såsom Live fra Lolland og mine striber for hendes verden) og så den (kedelige, haha) fjerde overskrift er regnskab og programmer, og så flytter man simpelthen mapper, dokumenter og programmer hen under den rigtige overskrift. Jeg synes det er vildt smart. Jeg har blot valgt nogle forskellige billeder og så indsat figurer (f.eks. firkanter eller cirkler) som baggrund til overskrifterne og så skrevet overskrifterne i tekst.

 

Jeg har lavet 3 forskellige slags du kan downloade og bruge til dit eget skrivebord hvis de passer til dit behov. Du skal bare gemme dem og derefter gå ind på billedet og vælge, at du vil bruge det som baggrundsskærm. Jeg skal dog lige sige, at de er lavet efter størrelsen på min skærm, så du kan risikere, at de vil blive strukket i længden eller bredden. Hvis du selv har lyst til at lave din egen, så kræver det blot et program som f.eks. Photoshop, ellers kan du lave den gratis på forskellige steder på nettet, som f.eks. hos Canva eller Pixlr.  Jeg har selv brugt Canva til at lave disse her, der er SÅ mange gratis skabeloner til alt muligt.